Warning: strpos() [function.strpos]: needle is not a string or an integer in /var/www/jthyge.dk/public_html/usblog/index.php on line 31
US Blog - Chicagos Museum of Science and Industry
Chicagos Museum of Science and Industry 
tirsdag, 13 november, 2007, 22:04
Lørdag var vi i Chicago, da vi gerne ville ind og se Museum of Science and Industry. Vi kender efterhånden turen derind godt, og kørte lige til museet uden omveje. Ud over billetter til selve museet, købte vi også billetter til OMNIMAX filmen, "Mummies", og en særudstilling, "StarWars, Where Science Meets Imagination".

Vi startede med at se filmen Mummies. En spændende film om de Egyptiske mumier. Vi syntes dog ikke, at filmen udnyttede det store runde lærred, som OMNIMAX film vises på. Efter filmen gik turen rundt i det kæmpe museum. Det var virkelig stort, ingen af os har oplevet et så stort museum før. Desværre havde vi kun en dag, vi kunne godt have brugt 3 dage på at kigge på alle de forskellige udstillinger. Det var virkelig spændende og yderst lærerigt. Blandt andet var der en stor udstilling omkring de første astronauter på månen. Her blev der vist en film om, hvordan det var, da den første besætning landede på månen. Her mærkede man spændingen de sidste sekunder før landing. Ville de klare det. Lige før landing på måneden blev kontakten til jorden afbrudt. ..og hvilken glæde der var i kontroltårnet, da forbindelse igen var oprettet og de var landet på måneden. Udstillingen bød naturligvis også på forestilling om, hvad fremtiden vil bringe indenfor rumindustrien. Herefter fandt vi en udstilling om energi. Her kunne man blive kloge på blandt andet solenergi, og se nogle skræmmende diagrammer af udviklingen i verdens energiforbrug. Herudover så vi gen-manipulerede frøer med selvlysende øjne, nyudklæggede kyllinger, robotter, fly, en ubåd og meget mere.



En udstilling der var kaldt, Toymaster 3000 var også ret sjov. Det var et stort samleanlæg, hvor man kunne købe et stykke legetøj, som man så fulgte igennem hele maskinen og fik det færdige legetøj til slut. Dette gav Stine en mulighed for, at se hvad Jesper blandt andet arbejder med til hverdag hjemme i Danmark.

I udstillingen om et hangarskib, var der mulighed for at prøve en lille fly simulator. Her sidder man to personer i et lille cokpit. Den ene er pilot, den ande skytte. Simulatoren kan dreje 360 grader, så man kan flyve på hovedet. Jesper indtog pladsen som pilot og Stine som skytte.
Det viste sig at være ret vanskeligt at styre, og det lykkeds da heller ikke for os at ramme fjenden. Vi fløj blot ind i dem. Vi skulle da også have et par ture rundt på hovedet, hvilket fik Stine til at grine så meget, at hun ikke kunne flytte hendes ben, der pressede joystikket, så Jesper ikke kunne rette flyet op igen.. Det resulterede i at turene på hovedet varede længere end det var hensigten. Der var kamera, hvor de der stod i kø kunne følge turen. Vi må have set sjove ud som vi hag der på hovedet og Stine var ved at dø af grin.

Efter at have travet museet rundt i flere timer, var det vores tur til, at komme ind at se særudstillingen om Star Wars. Man købte billetter til forskellige tidspunkter og vores tid var kl. 16.
Udstillingen var omkring hvordan nogle af de ting, man ser i filmene er ved at blive, eller allerede er virkelighed. Det meste af udstillingen var dog forskellige rekvisitter og kostumer fra Star Wars. Stine der aldrig har set en Star Wars film forstod ikke rigtigt det fede ved udstillingen. Jesper syntes det var vildt sejt!



Vores oprindelige plan var at tage videre rundt i Chicago efter museumsbesøget, men det magtede vi ikke efter at have travet rundt på museet i ca. 6 timer. Vi valgte derfor at køre hjemad, igennem nogle af forstæderne til Chicago. Vi kørte gennem nogle virkelig "Bad Neighbourhoods", hvor det havde været ret ubehageligt at løbe tør for benzin. Jesper blev også enig med sig selv om, at punkterede vi, kørte vi bare videre. Stine der sad med kortet næsten helt oppe i forruden, - det var jo mørkt - blev da også venligt bedt om, at lægge kortet væk, så vi ikke lignede turister alt for meget. :-D I lyskrydsene blinkede blå blink, som vi gætter på, må være politiovervågning.

Billeder fra Museum of Science and Industry.
  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link

Brandalarm 
torsdag, 8 november, 2007, 20:37
Vi sad stille og roligt på vores værelse tirsdag aften. Vi var i færd med at oploade billeder fra weekenden.. Pludselig begyndte der en enormt høj hyletone. Vi kiggede på hinanden, idet det gik op for os at det måtte være brandalarmen.

Vi skyndte os i tøjet og ud på gangen for at se om der var noget. Hele gangen blinkede og tonen skar i ørerne. Vi kunne ikke rigtig se eller lugte noget, men gik ned af trappen og ud på parkeringspladsen. Herefter gik vi ind i receptionen for at høre hvad der var galt. Damen der havde tjansen den aften, vidste ikke så meget... Vi gik rundt om hotellet for at se om vi måske kunne se noget. Vi så ikke noget ild, men derimod var en mand på et værelse igang med aftensmaden. Mon han var døv? Der gik ikke mange minutter før "Rockford Fire Department" kom for fuld udrykning. 3 store brandmænd kom løbende med kæmpe brandøkser!!

Efter at have gennemgået alle værelser, viste det sig at være vand der var løbet ned i en af brandalarmerne. Så heldigvis ingen ildebrænd denne gang. Havde også været lidt ærgeligt at stå i USA i t-shirt og bukser, med et forkullet pas i hånden. :-D

Og så er det endelig lykkeds at ligge billeder ind fra weekenden.
Weekend i det sydlige Illinois.
  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link

Weekend på landevejen og i Springfield 
tirsdag, 6 november, 2007, 17:04
Sidste weekend besluttede vi os, efter nøje overvejelser, for at køre til det sydvestlige Illinois. Rettere sagt byen St. Louis. En by som vi havde hørt meget godt om. Blandt andet fra det ældre ægtepar vi har besøgt og nogle fra Danfoss. Jesper havde desuden hørt om en udstilling med menneskekroppe, "Body Worlds", der netop var i St. Louis. Den ville han meget gerne se. Stine var dog lidt skeptisk over at skulle se døde menneskekroppe, som er konserveret og pillet så man kan se muskler, sener og knogler.

At køre til St. Louis betød en fire en halv times køretur ned gennem Illinois. På vejen besøgte vi "Wildlife Prairie State Park", hvor der blandt andet var sorte bjørne, bisonokser, ulve og kongeørne. Så fik vi alligevel set en rigtig kongeørn! Rute 66, der begynder i Chicago, kører gennem Springfield til St. Louis. Det betød at vi kørte meget af vejen parallelt med rute 66. Vi måtte også en tur ud på ruten, der kører lige ved siden af motorvejen. Vi gjorde et stop ved en gammel benzinstation på den historiske vej. Bemærk deres åbningsskilt, hvor der står, "Open 24 Hrs., Except when closed"



Vores frokost blev ved en af de utallige fastfood kæder, der ligger langs motorvejen. Denne hed "Dairy Queen". Vi fik en menu, som man kender den fra McDonalds, men selvom de prøver, bliver det efter vores mening aldrig ligeså godt som McD.

Vi ankom til St. Louis ved 15 tiden. Fra afstand så det ud til at være en spændende by. En smuk bue i forgrunden rakte over de høje bygninger. Vores oplevelse med byen blev dog en ganske anden.
Byen ligger lige på grænsen til staten Missouri. Idet vi kørte over floden, og kom ind i Missouri, var det som om at vores uheld begyndte. For det første havde vi ikke så meget benzin på bilen. Vi fandt en tank. Jesper startede pumpen, som man jo gør og få gallon efter stoppede pumpen som om tanken var fyldt op. Vores tank var dog stadig næsten tom, så der var rigelig plads til mere benzin, -måske der ikke var mere benzin på tankstationen?
Vi bemærkede at området var rimelig snusket. Det er ret tydeligt at se når man befinder sig i et "bad neighbourhood", så vi måtte hellere komme videre.

Vi ville nu finde Science Centret hvor udstillingen var. Vi kørte lidt forvirrede rundt og fandt endnu en tank, hvor vi var inde for at høre om vej. Vi fandt indgangen - endelig efter mange timers kørsel. Det viste sig at man skulle benytte en anden indgang, hvis man skulle se deres særudstilling. Så vi måtte ud på vejen igen, - Suk. Vi kørte igen lidt rundt og fandt til sidst den anden indgang.. Vi kom hen til parkeringspladsen, hvor en "parkeringsmand" kunne fortælle os, at der var udsolgt for i aften. Det var medlemsaften - hvor uheldig kan man være?
Vi kunne købe medlemskab for 60 dollars, men det syntes vi var lige i overkanten. Ret trætte af det hele forlod vi museet igen. Vi besluttede at finde buen, Gateway Arch, som man kunne komme op i. Så vi da i det mindste kunne få lidt ud af de mange miles. Vi fandt en parkeringsplads tæt på buen og til vores overraskelse var der UDSOLGT for flere ture til toppen. Vi valgte alligevel at gå ned og se hvad det var for noget. Efter 15 min i sikkerhedskontrollen kunne vi bekræfte, at vi altså heller ikke kunne komme op i buen, de to biografer med film om buen var også udsolgt. Det var altså ikke vores dag. Da vi gik rundt nede på museet under buen startede alarmen, - det kunne da lige passe at buen styrtede sammen over os.. Det var heldigvis falsk alarm, og vi besluttede at skynde os ud af denne dumme by!!

Vi havde booket et hotelværelse i Springfield. Omkring en en halv
timers kørsel fra St. Louis. Springfield viste sig at være en rigtig hyggelig by. Der tilbragte vi vores Søndag.

Springfield er Illinois hovedstad, så her holder deres "regering&" til.Derudover er byen kendt, da præsident Abraham Lincoln er opvokset i byen. Vi var inde og se et spændende museum omkring hans liv. Lige fra hans opvækst til hans tragiske død. Her lidt interessant historie omkring Lincoln.



Abraham Lincoln var USA's 16. præsident, og den første præsident fra det republikanske parti. (samme parti som Bush - USAs konservative parti) Han var præsident under borgerkrigen 1861-1865, og var som sådan ansvarlig for slaveriets ophævelse. Han anses i dag for en af de største præsidenter, USA nogensinde har haft. Han blev skudt under en teaterforestilling den 14.april 1865. Stine købte et postkort med præsidentrækken. Det er sjovt nok at se, hvor mange af dem man egentligt kender. Man må jo kende lidt historie om det land man besøger..

I Springfield var vi også ude og se Lincolns grav og "Camp Butler Memorial Cemetery". Camp Butler Memorial Cemetery er en kirkegård, hvor mere end 18.000 soldater fra Illinois mindes. Det var et voldsomt syn, men heldigvis er kirkegården også for soldater der døde flere år efter deres deltagelse i krigen.I Springfield var vi da også et smut på den historiske rute 66. De gør rigtig meget ud af den, med mange attraktioner rundt omkring. Blandt andet var der en del Route 66 restauranter i Springfield og et museum (som dog var lukket). Vi var inde på en af restauranterne for at få nogle super gode amerikanske milkshakes. Mums!!

Nåå ja, vi bør da også lige berette om vores frokost i Springfield. Jesper havde læst, at Springfield er kendt for deres "Houseshoe-sandwich". Jesper havde dog ikke fortalt Stine om hvad det egentligt var. Vi fandt en hyggelig, travl og meget lokal sports-cafe, hvor der på mange skærme blev vist dagens NFL-kampe. Stine skimtede hurtigt menukortet, - sandwich der inkluderede french fries, det lød da som de sandwich vi plejede at få. Stines tanke var at sandwichen da sikkert bare var formet som en hestesko. Stine bestilte en ponysko og Jesper en hestesko. Efter bestillingen fortalte Jesper hvad det var. Sandwich med pommes fritter og sauce ovenpå. Måske Stine snart skal lære at læse menuen grundigt. Men det var da sjovt nok at prøve at smage en rigtig Springfield-amerikaner specialitet. Vi spiste dog kun ca. 1/3 af sandwichen, de var pænt store. Efter at have set alle turist-attraktionerne i Springfield vente vi snuden mod Rockford.

Billeder kommer snarest... :-D

  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link


Forrige Næste