Edwards Orchard, som vi besøgte et par gange, blev hårdt ramt.
Her er lige et par billeder vi tog i august.
Og her efter tornadoen havde været der.
Håber de får det genopbygget, for de laver nogle fantastiske Apple Dounuts... :-P
]]>
Den lå stadig i den gule taxa, som var kørt for få minutter siden. Fuuckk... Som man siger "over there"! 2 timer før flyet afgik, stod vi midt på Manhattan uden flybilletter og pas. Vi stoppede den første taxa for at høre om han på noget måde kunne kalde sin kollegaer op, for at sige vi havde glemt en taske i en taxa. Men uden taxanummeret kunne han ikke gøre noget, da der er ca. 2000 gule taxaer i NY.
Panikken begyndte så småt at brede sig. Vi skyndte os ind på hostlet, hvor vi spurgte i receptionen om vi kunne gøre noget for at kontakte den taxa, der var kørt med vores taske. Men de sagde også, at uden nummeret kunne der ikke gøres noget. Vi blev så enige om, at Stine skulle stå foran hostlet, hvis taxaen skulle komme tilbage, og Jesper gik ned på Broadway hvor der kører flere taxaer. Efter at have gået fortvivlet rundt i midterrabatten på Broadway i nogle minutter, kom der langt henne af vejen en gul taxa med en lille rød sløjfe til syne. Yees... Det måtte være den, Så Jesper løber den i møde, og taxaen stoppede.
Chaufføren rakte tasken ud af vinduet og sagde: "You are not from this City are you..." Han fortalte, at kunden efter os, havde sagt at der lå en taske på bagsædet. Chaufføren valgte så heldigvis at køre tilbage for at finde os.. Utroligt heldigt!! Han fik da også alle vores kontakter for venligheden. Lettere rystet over hændelsen, som kunne have kostet os rigtig mange ubehagelige timer i NY, og rigtig mange penge til flybilletter, fandt vi bussen mod La Guardia.
Da det havde været meget dårligt vejer i Chicago dagen før, var mange af flyene til O'hare aflyst. Men de første, der ikke var aflyst var vores, så endnu engang følge vi os utroligt heldige.
Fremme i O'hare skulle vi venter i 6 timer på flyet til Frankfurt, tiden gik dog hurtigt, - vi så meget frem til at komme hjem. Flyveturen fra O'hare til Frankfurt blev dog en hård tur, da der var kraftig turbulens i alle 7 timer. Så da vi landende i Frankfurt, var det ikke lige flyveturen med et lille fly til Billund vi så frem til. Men denne tur var dog stille og rolig.
I Billund blev vi mødt af vores familier, det var rigtigt dejligt at se dem igen. Og vi havde selvfølgeligt en masse at fortælle, men var også ret trætte ovenpå en lang hjemrejse
Hjem til Danmark. ]]>
]]>
På trods at museets størrelse, kom vi rimeligt hurtigt igennem. Det meste var lidt for alternativt for os, så der blev ikke ofret mange sekunder pr. kunstværk. På vej ud måttes Stine naturligvis lige igennem souvenir butikken, og den salgs tager jo sin tid. Så Jesper benyttede lige chancen for at finde nogle bagte kastanjer og en cola hos den nærmeste pølsevogn.
Billeder fra Fredag i New York. ]]>
I stedet for at tage subwayen gik vi ned til byen. Forbi den sydlige del af central park for at komme over til 5.avenue, der er den største og fineste gade. Her var vi blandt andet inde i Mac butikken for at drømme lidt. En skam at kufferten er fyldt op..
Vi havde en hyggelig dag på gaden med nogle cafe besøg indimellem. Det er tiltrængt med lidt hvile til benene og væske til halsen, når man traver rundt i butikkerne. Derudover hørte vi i Nyhederne om morgen, at strejken på Broadway var ovre. Vi ville derfor undersøge om vi kunne komme ind og se et andet teaterstykke. Vi var inde nogle forskellige steder for at undersøge om der var studierabat. Det er ret dyrt ellers, så det er jo værd at undersøge. Vi ville gerne ind og se Les Misrables. Her fik vi besked på at komme tilbage 2 timer før forestillingen, også kunne vi få studierabat. Det gjorde vi og fik nogle fine billetter, der normalt nok koster op til 100$ til kun 25$. - Nice.
Teaterforestilling var virkelig god. Igen utroligt hvilke stemmer de har, og hvor godt teaterets kulisser og effekter udnyttes. Vi tog, lidt mod Stines vilje, subwayen hjem. Men igen var der mange mennesker dernede. Stine havde dog alligevel foretrukket at sidde i en af de gule taxaer.
Både om formiddagen og da det var blevet mørkt var vi en tur forbi det store juletræ på Rockefeller Plaza. I dagslys er det ikke så imponerende, da det er så stort at grenene hænger. Det er et helt andet syn i mørke, da man her blot ser den smukke belysning. Det er i det helt taget imponerende, at se den smukke juleudsmykning her i New York. Der må blive brugt mange millioner.
Torsdag i New York.
]]>
Da vi ankom til Empire State Building ventede endnu et af de utallige sikkerhedstjek man skal igennem før man kan komme op i bygningen. Vi har aldrig været udsat for så mange sikkerhedstjek, som vi er herovre. Det er fuldstændig vanvittig, men sikkert nødvendigt? Vi blev henvist til elevatoren, og den førte os hurtigt og snildt op til 80ende etage. Her gik man rundt på etagen, fik taget det obligatoriske souvenirs billede, og kunne så tage endnu en elevator nogle etager op til observations-etagen. Man kunne komme udenfor, det var ret fedt med også lidt koldt. Vejret var fantastisk, idet det var stort set skyfrit. Perfekt vejr til lidt skyview.. På etagen var også en souvenirbutik, hvor Stine fandt et fint NY-æble til juletræet, - lidt souvenirs må vi jo også hellere have med fra "toppen på Manhatten".
Efter at have nydt den smukke udsigt fra New Yorks pt. højeste bygning (381 m) tog vi subwayen ned til syd Manhattan for at tage en færge ud til Frihedsgudinden og Ellis Island. Det var en fantastisk sejltur, og specielt at komme ud på øen hvor Frihedsgudinden står, idet man har set og hørt så meget om denne berømte statue. Det var også særlig spændende at komme en tur på Ellis Island. Ellis Island der indtil 1954 har været USA's største og vigtigste immigrationskontrol, "The gateway to America". I dag er der museum i de bygninger, hvor millioner af håbefulde mennesker drog til Amerika fra hele verden. Man ser hvordan de først er mødt af en kæmpe registrerings hal, dernæst bliver de testet helbredsmæssigt, både mentalt og fysisk. Samtidigt med at de skulle have 25$ for at kunne bosætte sig. Blev man afvist var det hele den lange vej tilbage over Atlanten. Nogle valgte dog at hoppe i vandet, og forsøge at svømme til Manhattan. Det var virkelig spændende at se, og det giver et godt billede af USA's fortid som indvandrenation.
Sejlturen tilbage var i en smuk solnedgang bag frihedsgudinden. Vi var tilbage på Manhattan ved 17-tiden, hvor vi fandt en lille café, da vi trængte til lidt varmt. Herefter fandt vi en subway der gik op til Grand Central. Vi havde læst os frem til at det kæmpe juletræ i NY skulle være ved Rockefeller Center, og vi havde lige nogle timer før vi skulle i Teater, så det ville vi lige et smut forbi. Det var dog nemmere sagt end gjort, idet det åbenbart var denne dag træet skulle tændes. Der var et menneskemylder uden lige. Mange betjente gjorde forsøg på at få trafikken og menneskemængden på rette vej. Nogle enkelte mente dog at de var berettigede til at gå mod strømmen, trods betjente råbte af dem. De kunne vist ikke være mere ligeglade. Der var en larm af helikoptere i luften, og skubbet af menneskemængden kom vi pludselig på afveje væk fra juletræet. Der var efterhånden også gået ret lang tid, og vi blev desværre nød droppe juletræet, da vi også lige skulle have lidt mad før teaterforestillingen. Vi fandt en cafe, hvor Jesper fik Sushi. Stine fik en slice Pizza med friske tomater og basilikum og en skål salat.
Tilbage på Times Square, hvor vi skulle i teateret, var der igen et mylder af mennesker. Der var lang kø ved teateret. De må helt sikkert have fordel af, at det er det eneste show der kører lige nu pga. strejke blandt scenefolk og tekstforfattere. Vi fandt vores plads, som var på balkonen. Nu fandt vi ud af hvorfor vores billetter havde været så billige, idet vi kun kunne se to tredjedel af scenen. Alligevel var det en fantastisk oplevelse, og hvilke sangstemmer de har. Specielt to børn spillede og sang fantastisk. Vi så Disney stykket "Mary Poppins", det var rigtig godt. Stykket var færdig ved halv elleve tiden. Så var spørgsmålet hvordan vi kom hjem. Vi viste ikke rigtigt hvordan det ville være at tage subwayen hjem på det tidspunkt. Vi kunne se at mange mennesker, mange familier der havde været i teater, gik derned, så det gjorde vi også. Det viste sig da også at subwayen var fyldt med mennesker, så der var der vist ikke nogen fare.
Onsdag i New York. ]]>