Warning: strpos() [function.strpos]: needle is not a string or an integer in /var/www/jthyge.dk/public_html/usblog/index.php on line 31
US Blog
Flyrejse på plads...  
torsdag, 23 august, 2007, 10:47
Så har Danfoss's rejseafdeling bestilt vores flybilletter.

Vi rejser fra Billund fredag den 31. august kl. 11.30, via Frankfurt til Chicago O'Hare lufthavn hvor vi lander 19:15.

Vi skal vente 4 timer i Frankfurt lufthavn. Det kunne godt være undgået, men billetten bliver lidt billigere af det.

Så den samlede rejsetid fra Billund til Chicago bliver ca. 15 timer. Så må tiden vise hvordan vi finder fra OHare Airport til StudioPlus i Rockford hvor vi skal bo.


  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link

Så kom der Visum...  
onsdag, 22 august, 2007, 12:27
Så lader det til at den sidste brik er faldet på plads, vi har i dage modtaget vores visum.

Så bliver der bestilt flybilletter i morgen.

Dejligt endenlig at have styr på de sidste ting.


  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link

Interview på den Amerikanske ambassade... 
lørdag, 18 august, 2007, 04:27
I går var vi til visum interview på den Amerikanske ambassade i København.

Interview er måske så meget sagt.

Efter en meget grundig sikkerhedskontrol, hvor alt bliver gennemlyst og alle elektroniske genstande blive taget, kommer man ind i et lille venteværelse hvor man stiller sig i kø til "Visum Tjek In".

Når man kommer hen til lugen, hvor der sidder en mand bag panserglas, så man knap kan hører hvad han siger, skal man aflevere alle sine pas, papirer og kvitteringer.

Han gennemser så det hele, og man får taget elektronisk fingeraftryk af alle fingre.

Herefter kan man så sætte sig i venteværelset og vente på at man bliv råbt op, hvor man så skal gå til anden luge hvor selve interviewet foregår.

Jeg blev dog ikke spurgt om noget, fik blot at vide at jeg har mit visum i næste uge engang.

Stine, som skal have turistvisum, gik det ikke helt så nemt for.

De ville ikke godtage hendes "Proof of Finance", så hun fik besked på at faxe kontoudtog af hendes bankkonto for de sidste 2 måneder til dem.

Så må vi bare håbe at de er tilfreds med det, så vi begge kan få visum, og bestille nogle flybilletter.

  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link


Forrige Næste