lørdag, 13 oktober, 2007, 10:02
I sidste weekend var vi en tur oppe nordpå i Wisconsin. Vi havde booket et hotelværelse, hvor vi skulle overnatte lørdag nat, så vi ikke skulle køre så langt. Vi har lavet et lille kort, der viser den rute vi kørte.Vi gjorde vores første stop med et NorthFace Outlet ved Oshkosh, her var der lidt penge at spare på outdore-udstyr. Igen kunne vi ærgre os lidt over, at vi ikke må have så meget med hjem..
Herefter gik turen til Green Bay. Som de fleste andre mellem store amerikanske byer er alt handel flyttet ud til udkanten af byen, hvor amerikanerne kan komme til med deres store amerikaner biler. Det betyder at downtown virker ret øde, da der stort set ikke er butikker, eller for den sags skyld mennesker. Vi havde egentligt håbet på at finde en hyggelig restaurant i Green Bay. Vi besluttede at køre videre, da vi hellere ville ud i naturen og finde et hyggeligt sted. Vi fandt kortet frem og fandt en smuk vej langs green bay bugten.
Vi fandt en lokal restaurant, hvor vi fik pizza til frokost. Vi kørte ud for at se en smuk udsigt over Green Bay, men naturligvis var Jesper mere optaget af et lille eksperiment med en cola light og nogle mentos. Se billederne for at se hvad det gik ud på..
Herefter kørte vi videre og fandt en stats park, hvor det viste sig at det kostede penge for at komme ind. Det betød at vi desværre kun kunne være der en time, da man enten skulle købe time-billetter eller dagsbilletter. Men det var rigtig smukt. Vi var oppe i et udkigstårn. Da vi kom ned, så vi på skiltet, at det var fra 1932. Det rystede også meget, og Stine var nok ikke gået derop, hvis hun først havde set skiltet..
Vi besluttede at køre tilbage mod hotellet da klokken efterhånden var blevet 17.30, og vi havde en rimelig lang køretur til hotellet der lå ved Fond du lac. Stine var kommet til at bestille et hotel, der lå lidt længere fra Green Bay end forventet. Sådan kan det jo gå når man ikke kender området, og det er de hoteller hotels.com kommer frem med, når man søger på Green Bay. Heldigvis var det da dejligt billigt!
Da vi kom til hotellet var vi godt trætte. På hotellet var der nogle brochere og blade om området som vi kiggede lidt i, imens vi spiste resten af pizzaen fra frokosten, - det er nu meget smart med de doggybags!
Søndag morgen vågnede vi op til regn. Faktisk den første rigtige regnvejrsdag vi havde oplevet herovre. Jesper syntes det kunne være hyggeligt at spise morgenmad på en restaurant. Lige overfor hotellet var der en fin restaurant, hvor vi spiste vores morgenmad. Vi fik lækre amerikanske pandekager. Jesper pandekager med sirup og bacon. Stine fik pandekager med varm blåbærsauce. Mums! Desværre havde vi ikke fået kamera med derind, det var ellers fint.
Det regnede hele dagen, så vi valgte at ændre vores planer lidt og køre hjem ad - også lige et smut forbi Woodfield Shopping centeret. Oplagt til en regnvejrsdag. Indendørs butikscenter med 300 butikker. I centeret kom vi forbi en regnskovs restaurant, hvor der var fyldt med planter og kunstige dyr samt mange flotte saltvandsakvarier. Selvom det vist mest var en børnefamilie restaurant blev Jesper nød til at spise derinde ved siden af et af saltvandsakvarierne, blandt abeskrig, regn og tordenbrag.
Billeder fra Green Bay Weekend.
| 0 trackbacks
| permalink
| relateret link
fredag, 12 oktober, 2007, 08:24
Der ligger en del æble plantager i området, så i fredags var vi en tur ude og besøge endnu en hyggelig æble-plantage. Det er svært at lade være med at købe alle deres lækre æble ting, og vi havde da også poserne fulde da vi kørte hjem ad.Vi købte en gallon frisk presset æblesaft, det smager virkelig fantastisk. Et halv dusin æble-donuts, dem kunne vi simpelthen ikke lade være med at købe. Umm. Så købte vi også et karamelliseret æble, de er overraskende gode. Friske æbler med karamel overtræk. Det skal ikke være sukker det hele, så vi købte også nogle lækre æbler (var lige nød til at smage, om de er bedre end dem vi køber i Wal-mart). Vi købte også mini pumpkins, som står og pynter på vores fjernsyn. De store vi lavede overlevede desværre ikke så længe. Men nu er der ikke længe til halloween, så vi glæder os til at gå en tur rundt i gaderne i Rockford og se de udsmykkede huse og udklædte børn.
tirsdag, 9 oktober, 2007, 21:17
Så har vi lagt en lille omgang billeder ind igen. Lidt forskellige billeder.
Forrige Næste