Vi sad stille og roligt på vores værelse tirsdag aften. Vi var i færd med at oploade billeder fra weekenden.. Pludselig begyndte der en enormt høj hyletone. Vi kiggede på hinanden, idet det gik op for os at det måtte være brandalarmen.

Vi skyndte os i tøjet og ud på gangen for at se om der var noget. Hele gangen blinkede og tonen skar i ørerne. Vi kunne ikke rigtig se eller lugte noget, men gik ned af trappen og ud på parkeringspladsen. Herefter gik vi ind i receptionen for at høre hvad der var galt. Damen der havde tjansen den aften, vidste ikke så meget... Vi gik rundt om hotellet for at se om vi måske kunne se noget. Vi så ikke noget ild, men derimod var en mand på et værelse igang med aftensmaden. Mon han var døv? Der gik ikke mange minutter før "Rockford Fire Department" kom for fuld udrykning. 3 store brandmænd kom løbende med kæmpe brandøkser!!

Efter at have gennemgået alle værelser, viste det sig at være vand der var løbet ned i en af brandalarmerne. Så heldigvis ingen ildebrænd denne gang. Havde også været lidt ærgeligt at stå i USA i t-shirt og bukser, med et forkullet pas i hånden. :-D

Og så er det endelig lykkeds at ligge billeder ind fra weekenden.
Weekend i det sydlige Illinois.

Sidste weekend besluttede vi os, efter nøje overvejelser, for at køre til det sydvestlige Illinois. Rettere sagt byen St. Louis. En by som vi havde hørt meget godt om. Blandt andet fra det ældre ægtepar vi har besøgt og nogle fra Danfoss. Jesper havde desuden hørt om en udstilling med menneskekroppe, "Body Worlds", der netop var i St. Louis. Den ville han meget gerne se. Stine var dog lidt skeptisk over at skulle se døde menneskekroppe, som er konserveret og pillet så man kan se muskler, sener og knogler.

At køre til St. Louis betød en fire en halv times køretur ned gennem Illinois. På vejen besøgte vi "Wildlife Prairie State Park", hvor der blandt andet var sorte bjørne, bisonokser, ulve og kongeørne. Så fik vi alligevel set en rigtig kongeørn! Rute 66, der begynder i Chicago, kører gennem Springfield til St. Louis. Det betød at vi kørte meget af vejen parallelt med rute 66. Vi måtte også en tur ud på ruten, der kører lige ved siden af motorvejen. Vi gjorde et stop ved en gammel benzinstation på den historiske vej. Bemærk deres åbningsskilt, hvor der står, "Open 24 Hrs., Except when closed"



Vores frokost blev ved en af de utallige fastfood kæder, der ligger langs motorvejen. Denne hed "Dairy Queen". Vi fik en menu, som man kender den fra McDonalds, men selvom de prøver, bliver det efter vores mening aldrig ligeså godt som McD.

Vi ankom til St. Louis ved 15 tiden. Fra afstand så det ud til at være en spændende by. En smuk bue i forgrunden rakte over de høje bygninger. Vores oplevelse med byen blev dog en ganske anden.
Byen ligger lige på grænsen til staten Missouri. Idet vi kørte over floden, og kom ind i Missouri, var det som om at vores uheld begyndte. For det første havde vi ikke så meget benzin på bilen. Vi fandt en tank. Jesper startede pumpen, som man jo gør og få gallon efter stoppede pumpen som om tanken var fyldt op. Vores tank var dog stadig næsten tom, så der var rigelig plads til mere benzin, -måske der ikke var mere benzin på tankstationen?
Vi bemærkede at området var rimelig snusket. Det er ret tydeligt at se når man befinder sig i et "bad neighbourhood", så vi måtte hellere komme videre.

Vi ville nu finde Science Centret hvor udstillingen var. Vi kørte lidt forvirrede rundt og fandt endnu en tank, hvor vi var inde for at høre om vej. Vi fandt indgangen - endelig efter mange timers kørsel. Det viste sig at man skulle benytte en anden indgang, hvis man skulle se deres særudstilling. Så vi måtte ud på vejen igen, - Suk. Vi kørte igen lidt rundt og fandt til sidst den anden indgang.. Vi kom hen til parkeringspladsen, hvor en "parkeringsmand" kunne fortælle os, at der var udsolgt for i aften. Det var medlemsaften - hvor uheldig kan man være?
Vi kunne købe medlemskab for 60 dollars, men det syntes vi var lige i overkanten. Ret trætte af det hele forlod vi museet igen. Vi besluttede at finde buen, Gateway Arch, som man kunne komme op i. Så vi da i det mindste kunne få lidt ud af de mange miles. Vi fandt en parkeringsplads tæt på buen og til vores overraskelse var der UDSOLGT for flere ture til toppen. Vi valgte alligevel at gå ned og se hvad det var for noget. Efter 15 min i sikkerhedskontrollen kunne vi bekræfte, at vi altså heller ikke kunne komme op i buen, de to biografer med film om buen var også udsolgt. Det var altså ikke vores dag. Da vi gik rundt nede på museet under buen startede alarmen, - det kunne da lige passe at buen styrtede sammen over os.. Det var heldigvis falsk alarm, og vi besluttede at skynde os ud af denne dumme by!!

Vi havde booket et hotelværelse i Springfield. Omkring en en halv
timers kørsel fra St. Louis. Springfield viste sig at være en rigtig hyggelig by. Der tilbragte vi vores Søndag.

Springfield er Illinois hovedstad, så her holder deres "regering&" til.Derudover er byen kendt, da præsident Abraham Lincoln er opvokset i byen. Vi var inde og se et spændende museum omkring hans liv. Lige fra hans opvækst til hans tragiske død. Her lidt interessant historie omkring Lincoln.



Abraham Lincoln var USA's 16. præsident, og den første præsident fra det republikanske parti. (samme parti som Bush - USAs konservative parti) Han var præsident under borgerkrigen 1861-1865, og var som sådan ansvarlig for slaveriets ophævelse. Han anses i dag for en af de største præsidenter, USA nogensinde har haft. Han blev skudt under en teaterforestilling den 14.april 1865. Stine købte et postkort med præsidentrækken. Det er sjovt nok at se, hvor mange af dem man egentligt kender. Man må jo kende lidt historie om det land man besøger..

I Springfield var vi også ude og se Lincolns grav og "Camp Butler Memorial Cemetery". Camp Butler Memorial Cemetery er en kirkegård, hvor mere end 18.000 soldater fra Illinois mindes. Det var et voldsomt syn, men heldigvis er kirkegården også for soldater der døde flere år efter deres deltagelse i krigen.I Springfield var vi da også et smut på den historiske rute 66. De gør rigtig meget ud af den, med mange attraktioner rundt omkring. Blandt andet var der en del Route 66 restauranter i Springfield og et museum (som dog var lukket). Vi var inde på en af restauranterne for at få nogle super gode amerikanske milkshakes. Mums!!

Nåå ja, vi bør da også lige berette om vores frokost i Springfield. Jesper havde læst, at Springfield er kendt for deres "Houseshoe-sandwich". Jesper havde dog ikke fortalt Stine om hvad det egentligt var. Vi fandt en hyggelig, travl og meget lokal sports-cafe, hvor der på mange skærme blev vist dagens NFL-kampe. Stine skimtede hurtigt menukortet, - sandwich der inkluderede french fries, det lød da som de sandwich vi plejede at få. Stines tanke var at sandwichen da sikkert bare var formet som en hestesko. Stine bestilte en ponysko og Jesper en hestesko. Efter bestillingen fortalte Jesper hvad det var. Sandwich med pommes fritter og sauce ovenpå. Måske Stine snart skal lære at læse menuen grundigt. Men det var da sjovt nok at prøve at smage en rigtig Springfield-amerikaner specialitet. Vi spiste dog kun ca. 1/3 af sandwichen, de var pænt store. Efter at have set alle turist-attraktionerne i Springfield vente vi snuden mod Rockford.

Billeder kommer snarest... :-D

I går onsdag var det Halloween, hvilket der gøres meget ud af her i USA. Butikkerne har længe været fyldt med alt muligt Halloween slik, udklædning og pynt.

Da Jesper mødte på Danfoss i går morges, var en del af de ansatte også udklædt. Alt fra hekse til grise lavede VLT'er..

I de forskellige byer er der faste tidspunkter for hvornår man går rundt til husene for at få slik. I Rockford var det mellem 17.30 og 18.30, så vi tog bilen ind til et lille boligkvarter, hvor vi gik en lille tur for at se på alle børnene der løb fra hus til hus.



Mange gjorde et stort nummer ud af at pynte deres huse. Der var både spindelvæv, røgmaskiner og mekaniske dukker i haven. I en have stod en mand og spillede el-guitar for at lave uhyggelilge lyde. Også mange af de voksne der delte slik ud var udklædte.

Der var rigtigt mange børn på garderne, alle blev fulgt rundt af deres forældre.



Efter at have gået lidt rundt, fandt vi tilbage til bilen.
Vi havde for nogle uger siden kørt i en gade på den anden side af floden, hvor der var mange huse der var pyntet, så vi ville se om vi kunne finde den gade igen. Jesper mente den var i den ene retning og Stine i den anden (Stine havde selvfølgelig ret)

I gaden var der rigtigt mange mennesker, og mange af husene var pyntet rigtigt flot. Der var så mange børn ved husene at de stod i kø for at komme frem til døren for at få noget slik. Hvorfor netop denne gade var så populær ved vi ikke, men vi gætter på at det er de mere velhavende der bor her, i et område hvor der ellers er mange "fattige" familier.



Halloween aften var jo også afslutningen for vores "Græskarhoved afstemning".

Stemmefordelingen endte som følger:

Hoved nr. 1 = 62% (33)
Hoved nr. 2 = 38% (20)

Og hvem havde så lavet hoved nr. 1???



Jesper... :-D