I dag er det Jespers fødselsdag!
Hurra! Hurra! Hurra!
Han sikkert sig en gave får
som han har ønsket sig i år
og dejlig chokolade med donut til.

Hvor smiler han, hvor er han glad
Hurra! Hurra! Hurra!
Men denne dag er også rar,
for hjemme venter Stine
med dejlig chokolade med donut til.

Og når han hjem fra Danfoss går,
Hurra! Hurra! Hurra!
Så skal han hjem og hygge sig,
og hvem der kommer med som gæst,
får dejlig chokolade med donut til.

Til slut vi råber højt i kor.
Hurra! Hurra! Hurra!
Gid Jesper længe leve må
og sine ønsker opfyldt få -
og dejlig chokolade med donut til.

Så har jeg lige kørt Jesper på arbejde. Han møder kl. 7, så vi kører herfra 6:48. Så er der lige tid til at køre forbi tankstationen, hvor Jesper hver morgen har købt en kop kaffe. Fødselsdagsmorgenmaden blev udover kaffen også to donuts. Hvilken luksus morgen mad.. I går var vi i Wal Mart og bestille to kæmpe lagkager, som Jesper tager med ud på Danfoss i morgen. Så giver han lidt, både i forbindelse med sin fødselsdag og afsked. Jesper har nemlig sidste dag på Danfoss i morgen, da det torsdag er Thanksgiving. I aften tager vi ud og spiser på en japansk restaurant. Jesper har spist frokost der, med en fra Danfoss, og det skulle være virkelig godt. Er der ikke plads der, er Jespers andet ønske Hooters. Jeg håber lidt på den japanske.. :-p

Hvis der er nogle der har en fødselsdagshilsen.. Så smid en kommentar, hvis I kan finde ud af spamkoden, den er jo meget udfordrende :-D

Kærligst

Stine

Så er det vist ved at være tid til at få opdateret bloggen. Der er sket meget siden sidst.. Sidste søndag var vi en tur i Devils Lake State Park i Wisconsin. Rigtig flot park med stor sø i forgrunden (Devil Lake) med imponerende klippeformationer og skove omkring. Da vi kom til parken fandt vi ud af at det kostede 10$ og besøge den (omkring 53 DKR). Vi valgte derfor at køre videre, det var lige i overkanten. Eller det vil sige vi troede at vi ville kørte videre, men Jesper stoppede bilen. Han måtte da lige ud og se på et kort over området for at være sikker på at vi ikke gik glip af noget. Det så alligevel ret spændende ud og vi valgte at betale de 10$. Naturligvis skulle gå en spændende rute op på de stejle klipper. Sådan er det at være på rejse med vildmarksmanden, der i hver park vi besøger går og drømmer om at have sin tunge rygsæk på ryggen, og sit vandreudstyr. Der gik da heller ikke længe før det lykkedes os at komme væk fra stien, - vi må have misset en af afmærkningerne. Det vi gik på lignede sommetider en sti, og vi passerede også flere grupper der var i fuld gang med at rapelle ned af klipperne, så vi anede ikke uråd før stien helt forsvandt under tæppet af blade.

Så Jesper måtte efterlade Stine, og finde ud af hvilken vej, der kunne føre os videre. Vi fandt dog den rigtige sti, dejlig fin med asfalt, længere oppe af de stejle skråninger. Resten af turen gik det fint med at holde os til ruten. Selv vildmarksmanden var faktisk ved at syntes at det var lidt vildt på de glatte klipper..



På vej hjem kørte vi igennem Wisconsin Dell's, som er et kæmpe "turistområde" med utallige forlystelsesparker, vandland, hoteller og andre turistattraktioner. Det er dog uden for sæsonen, så de fleste af stederne havde lukket. Vi spiste frokost på en mexicansk restaurant med smuk udsigt over floden ved Wisconsins Dells.

Denne weekend startede vi med en gospel koncert i Cornado teateret her i Rockford. Teateret var virkelig imponerende. At byen Rockford, der ikke har ligefrem imponeret os, gemte på et smukt gammelt teater havde vi slet ikke forestillet os. Faktisk troede vi at teateret ligesom mange butikker var lukket. Desværre var der ikke så mange mennesker til koncerten. En fyldt koncertsal giver jo virkelig stemning. Men trods få publikum, må man virkelige sige at de der var der gik meget op i det. Der var flere der begyndte at vifte med armene, råbe, synge, danse og klappe i takt til den smukke sang. Det var en sjov oplevelse, selv om musikken til tider bar præg af at "The Migty Clouds of Joy" havde deres storhedstid for 30 år siden. Men den gamle forsanger kunne da mange sjove historier, men stemmen var ved at være væk.

På trods af at er kun var få tilskuere, mødte Rockford Police Departement op med to patruljevogne og betjente for at dirigere de, måske 30, biler ud af parkeringshuset. Måske der var pause i skyderierne på den anden side af floden. :-D

Lørdag var vi til julefrokost med "Test afdelingen" fra Danfoss. Det var rigtig hyggeligt, og alle var glade og i godt humør. Vi var på en italiensk restaurant. Italiensk med amerikansk inspiration! Retterne blev serveret med salat til forret. Vi havde knap nok opfattet at vi alle kunne spise af salaten (vi havde på forhånd bestilt kylling og regnede derfor med at vi ville få vores kylling) før vores tallerkner blev fjernet og en ny ret, pasta, kom ind. Til sidst fik vi serveret tallerkner kun med det kød vi havde bestilt. Som vi sad midt i den store portion kød var desserten serveret, og vi fik tilbud om bokse til resten af vores mad. Det var ikke lige til at følge helt med, men vi blev dejlig mætte. Det er dog svært at vende sig til at skulle spise så hurtigt, når man snakker og gerne vil nyde maden. Under middagen fik vi blandt andet en historie om hvordan parret, vi sad med, havde fejret deres bryllup. Viet i Las Vegas, og fanget i snestorm på vej hjem. Præcis som man forestiller sig et rigtigt amerikansk bryllup! Efter maden tog vi videre på bar.

Søndag sov vi længe efter julefesten. Vi ville dog have lidt ud af dagen, så vi kørte en tur ned til White Pine State Park. Det var en flot park, og vi fik gået en lang tur. På vej hjem kørte vi langs Rock River, som så vi har kørt ved så mange gang før. Det er en smuk køretur.
Lige ved Blackhawk statuen, som står på den anden side af floden, får vi øje på en stor fugl i toppen af et træ, langt væk. Jesper stopper bilen da han syntes at fuglen havde et hvidt hoved, kunne vi virkelig være så heldige at det var en havørn? Ja, sgu... Så lykkedes det alligevel at få set en vild havørn. Sejt!!
Det var lidt svært at få set ørnen ordentligt, da den var langt væk på den anden side af floden. Men et par billeder blev det til inden den fløj videre op af floden. Og vi kørte videre.



Lidt længere oppe af floden sidder der en havørn på vores side af floden, måske den samme. Jesper er lige ved at køre i grøften, da han vil parkere bilen omgående for at få et bedre kig på ørnen.
Det lykkedes da også at tage et par lidt bedre billeder denne gang, men den sad stadig højt i toppen af et træ. Lidt efter fløj den igen videre, samme retning som vi kørte, så vi rigtig kunne få set den i luften. Nice...

Billeder - Devils Lake, White Pine og Ørn.

Lørdag var vi i Chicago, da vi gerne ville ind og se Museum of Science and Industry. Vi kender efterhånden turen derind godt, og kørte lige til museet uden omveje. Ud over billetter til selve museet, købte vi også billetter til OMNIMAX filmen, "Mummies", og en særudstilling, "StarWars, Where Science Meets Imagination".

Vi startede med at se filmen Mummies. En spændende film om de Egyptiske mumier. Vi syntes dog ikke, at filmen udnyttede det store runde lærred, som OMNIMAX film vises på. Efter filmen gik turen rundt i det kæmpe museum. Det var virkelig stort, ingen af os har oplevet et så stort museum før. Desværre havde vi kun en dag, vi kunne godt have brugt 3 dage på at kigge på alle de forskellige udstillinger. Det var virkelig spændende og yderst lærerigt. Blandt andet var der en stor udstilling omkring de første astronauter på månen. Her blev der vist en film om, hvordan det var, da den første besætning landede på månen. Her mærkede man spændingen de sidste sekunder før landing. Ville de klare det. Lige før landing på måneden blev kontakten til jorden afbrudt. ..og hvilken glæde der var i kontroltårnet, da forbindelse igen var oprettet og de var landet på måneden. Udstillingen bød naturligvis også på forestilling om, hvad fremtiden vil bringe indenfor rumindustrien. Herefter fandt vi en udstilling om energi. Her kunne man blive kloge på blandt andet solenergi, og se nogle skræmmende diagrammer af udviklingen i verdens energiforbrug. Herudover så vi gen-manipulerede frøer med selvlysende øjne, nyudklæggede kyllinger, robotter, fly, en ubåd og meget mere.



En udstilling der var kaldt, Toymaster 3000 var også ret sjov. Det var et stort samleanlæg, hvor man kunne købe et stykke legetøj, som man så fulgte igennem hele maskinen og fik det færdige legetøj til slut. Dette gav Stine en mulighed for, at se hvad Jesper blandt andet arbejder med til hverdag hjemme i Danmark.

I udstillingen om et hangarskib, var der mulighed for at prøve en lille fly simulator. Her sidder man to personer i et lille cokpit. Den ene er pilot, den ande skytte. Simulatoren kan dreje 360 grader, så man kan flyve på hovedet. Jesper indtog pladsen som pilot og Stine som skytte.
Det viste sig at være ret vanskeligt at styre, og det lykkeds da heller ikke for os at ramme fjenden. Vi fløj blot ind i dem. Vi skulle da også have et par ture rundt på hovedet, hvilket fik Stine til at grine så meget, at hun ikke kunne flytte hendes ben, der pressede joystikket, så Jesper ikke kunne rette flyet op igen.. Det resulterede i at turene på hovedet varede længere end det var hensigten. Der var kamera, hvor de der stod i kø kunne følge turen. Vi må have set sjove ud som vi hag der på hovedet og Stine var ved at dø af grin.

Efter at have travet museet rundt i flere timer, var det vores tur til, at komme ind at se særudstillingen om Star Wars. Man købte billetter til forskellige tidspunkter og vores tid var kl. 16.
Udstillingen var omkring hvordan nogle af de ting, man ser i filmene er ved at blive, eller allerede er virkelighed. Det meste af udstillingen var dog forskellige rekvisitter og kostumer fra Star Wars. Stine der aldrig har set en Star Wars film forstod ikke rigtigt det fede ved udstillingen. Jesper syntes det var vildt sejt!



Vores oprindelige plan var at tage videre rundt i Chicago efter museumsbesøget, men det magtede vi ikke efter at have travet rundt på museet i ca. 6 timer. Vi valgte derfor at køre hjemad, igennem nogle af forstæderne til Chicago. Vi kørte gennem nogle virkelig "Bad Neighbourhoods", hvor det havde været ret ubehageligt at løbe tør for benzin. Jesper blev også enig med sig selv om, at punkterede vi, kørte vi bare videre. Stine der sad med kortet næsten helt oppe i forruden, - det var jo mørkt - blev da også venligt bedt om, at lægge kortet væk, så vi ikke lignede turister alt for meget. :-D I lyskrydsene blinkede blå blink, som vi gætter på, må være politiovervågning.

Billeder fra Museum of Science and Industry.