Warning: strpos() [function.strpos]: needle is not a string or an integer in /var/www/jthyge.dk/public_html/usblog/index.php on line 31
US Blog - Lørdag i New York
Lørdag i New York 
lørdag, 26 januar, 2008, 06:09
Lørdag, vores sidste dag i NY, startede med at vi tog en tur ned for at kigge lidt nærmere på Greenwich Village. Efter en gåtur i området, tog vi bussen tilbage til vores værelse. Her hvilede vi os lidt, da vi ville i biografen senere da vi syntes vi havde gået nok rundt i byens mange gader for denne gang. Men lige som vi skulle ud af døre, fandt Stine en adresse på en anden DKNY butik, så vores biograftur blev hurtigt annuleret, og turen gik igen ned mod downtown, denne gang SOHO hvor vi fandt butikken. Vi måtte også lige igennem et par souvenir butikker på det menneskefyldte Time Square, før vi kunne tage hjemad. På hjemvejen spiste vi på en Diner på Broadway.
Lidt tideligt hjemme på værelset, begyndte det store puslespil med at få alle kufferterne under de 50 pund som de må veje. Ikke helt nemt når Stine ofte har en tendens til at finde en masse fine ting som hun bare MÅ have.

  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link

Fredag i New York 
lørdag, 26 januar, 2008, 05:42
Fredag var vejret rigtigt godt, og vi startede dagen med en lang gåtur igennem Central Park. Vi havde dog ikke fået morgenmand da vi gik ind i parken, så vi måtte lave en lille afstikker for at finde en af de mange små vogne, hvorfra der sælges brød og kaffe. Efter central park, gik vi ned af 5. Ave. Her ligger alle de store modebutikker, og Stine var meget fokuseret på at vi skulle finde DKNY butikken. Hvilket vi brugte en del tid på, men til sidst fandt vi den. Herefter gik vi en tur ned til Rockefeller Center for at se det store juletræ.
Fredag aften fra kl. 18 er der gratis adgang til MOMA "Muesum Of Modern Art", så det måtte vi naturligvis ind at se. Og vi var bestemt ikke de eneste der ville benytte os af denne chance for en gratis museums besøg, der var vildt mange mennesker.
På trods at museets størrelse, kom vi rimeligt hurtigt igennem. Det meste var lidt for alternativt for os, så der blev ikke ofret mange sekunder pr. kunstværk. På vej ud måttes Stine naturligvis lige igennem souvenir butikken, og den salgs tager jo sin tid. Så Jesper benyttede lige chancen for at finde nogle bagte kastanjer og en cola hos den nærmeste pølsevogn.


Billeder fra Fredag i New York.
  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link

Torsdag i New York 
lørdag, 12 januar, 2008, 10:02
Da vi var sent hjemme i går, var det ikke helt nemt at komme op ved 7-tiden, som vi har været de andre dage. Klokken blev da også næsten halv ti før vi forlod vores Hostle. Vi havde besluttet os for, at bruge dagen på at gå rundt på New Yorks "Shopping-streets" og andet i nærheden. "Jesper loves it"

I stedet for at tage subwayen gik vi ned til byen. Forbi den sydlige del af central park for at komme over til 5.avenue, der er den største og fineste gade. Her var vi blandt andet inde i Mac butikken for at drømme lidt. En skam at kufferten er fyldt op..

Vi havde en hyggelig dag på gaden med nogle cafe besøg indimellem. Det er tiltrængt med lidt hvile til benene og væske til halsen, når man traver rundt i butikkerne. Derudover hørte vi i Nyhederne om morgen, at strejken på Broadway var ovre. Vi ville derfor undersøge om vi kunne komme ind og se et andet teaterstykke. Vi var inde nogle forskellige steder for at undersøge om der var studierabat. Det er ret dyrt ellers, så det er jo værd at undersøge. Vi ville gerne ind og se Les Misrables. Her fik vi besked på at komme tilbage 2 timer før forestillingen, også kunne vi få studierabat. Det gjorde vi og fik nogle fine billetter, der normalt nok koster op til 100$ til kun 25$. - Nice.

Teaterforestilling var virkelig god. Igen utroligt hvilke stemmer de har, og hvor godt teaterets kulisser og effekter udnyttes. Vi tog, lidt mod Stines vilje, subwayen hjem. Men igen var der mange mennesker dernede. Stine havde dog alligevel foretrukket at sidde i en af de gule taxaer.



Både om formiddagen og da det var blevet mørkt var vi en tur forbi det store juletræ på Rockefeller Plaza. I dagslys er det ikke så imponerende, da det er så stort at grenene hænger. Det er et helt andet syn i mørke, da man her blot ser den smukke belysning. Det er i det helt taget imponerende, at se den smukke juleudsmykning her i New York. Der må blive brugt mange millioner.


Torsdag i New York.

  |  0 trackbacks   |  permalink   |  relateret link


Næste