Lørdag morgen stod vi tidligt op, og efter et hurtigt bad var det afgang fra vores fantastiske hotel, StudioPlus, som har været vores "Home away form Home" i næsten 3 måneder. Vi slæbte vores efterhånden tunge bagage over til nabo hotellet, hvorfra der kører en bus direkte til American Airlines terminal i O'hare. Vi fik tjekket ind til flyet i god til. Vi var meget spændte på hvor meget vores kufferter ville veje, da vi ikke stoler helt på vores billige indkøbte vægt. Jespers to kufferter vejede 47.5 lbs hver, grænsen er 50 lbs. Stines vejede selvfølgelig 52.5 lbs hver, men damen der tjekkede os ind var sød, så vi undgik at betale overvægt for alt Stines julepynt. :-P



Flyveturen gik fint, og efter knap 2 timer i luften, vi havde medvind, landede vi i La Guardia Airport i New York. Efter at have fået vores bagage, fandt vi nemt bus M60 som kører til Manhattan. Vi tog bussen da det kun kostede 2$ pr. person i modsætning til en dyr taxi. Busturen gik bla. igennem Queens og Harlem. Harlem som er NY sorte ghetto, var lidt speciel at køre igennem. Overgangen fra Harlems ghetto, hvor der udelukkende er sorte mennesker og "beskidte" gader, til at kvartererne bliver "fine" igen, med alle slags mennesker er meget bræt. Bussen stoppede få gader fra vores hostle.

På hostlet fik vi vores nøgle, til et værelse øverst i bygningen, på 6 etage. Efter en tur i en elevator som vist ikke får sit årlige eftersyn, kom vi til værelset. Vi var klar over at det var et billigt hostle, men vi havde dog ikke ventet det syn. Værelset var usselt og gammelt. Der var malet pastelfarver ovenpå de i forvejen 117 lag maling der var på både døre og vægge. Døren hang skævt, så der var en kæmpe sprække foroven og den kunne knap låses. Efter at have overvejet situationen et par minutter, blev vi hurtigt enige om at her kunne vi ikke bo. Vi hørte derfor om vi kunne se et andet værelse, da nogle af de lavere etager virkede forholdsvist nyistandsat. Vi fik et værelse på 2 etage istedet. Dette værelse lignede også noget der løgn, og bestemt ikke det som vi så på billedet på nettet, da vi bookede værelset for et par måneder siden. Det er et lille indelukket værelset, med en elendig seng, en lille vask. Et vindue som kan åbnes ud til en mørk skakt, og en radiator.... Radiatoren er utæt, så gulvtæppet omkring den er vådt. Om dagen er der ikke varme på, men om natten bliver den kogende og larmer vildt. Det var med frygt for at blive oversprøjtet med kogende vand, fra en læk radiator, at vi lagde os til at sove lørdag aften. Jespers hovedpude er omkring 30 cm fra radiatoren.

Der er for øvrigt heller ikke trådløst Internet på værelset, som beskrevet på nettet. Men man kan tage sin computer med ned i receptionen, og betale 50 øre i minuttet. Vi finder vist bare en cafe med Internet, hvilket vi også har gjort nu for at lægge dette indlæg ud til jer.

Vi overvejede meget kraftigt at finde et andet sted at bo, men efter at have læst vore booking informationer igennem, kunne vi se at de ikke refundere hvis man vælger at checke ud tidligere end planlagt. Så derfor bliver vi boende, da de 5000 kr., det koster, ellers ville være spildt. Men hvad kan man forvente for 5000 kr. på Manhattan.

Nå, men når alt det dårlige er sagt om vores hostle skal det da også siges at beliggenheden er fantastisk. Det ligger på West End Ave. og 101st Street. Hvilket vil sige lige ved den nordlige del af Broadway. Så lørdag aften gik vi en tur ned af Broadway, som er fyldt med liv. Broadway går hele vejen ned igennem Manhattan, så vi kom kun et lille stykke ned af gaden. Men vi fik dog et godt indtryk af byen. Vi spiste et par pizza slides på en lille cafe til aftensmad.

NY Giants Football.

Efter en lidt anstrengt nat, pga. radiatoren, stod vi tidligt op søndag. Det var den længe ventede NFL dag, hvor vi skulle se NY Giants spille mod Minnesota Vikings. Pga. manglende Internet vidste vi dog ikke hvor i denne lille by, Giants stadium ligger. En fyr i receptionen kunne da fortælle os at det var i New Jersey. Vi fandt en lille hyggelig cafe på Broadway hvor vi spiste vores morgenmad.

Efter morgenmaden fandt vi subwayen, hvor vi fik købt et ugekort, og fik at vide at vi skulle tage til 42end Street og gå til Port Arthority Busterminal, hvor der ville gå busser til New Jersey. Port Athority Busterminalet er kæmpe, der kører busser fra flere etager. Så det var ikke helt nemt at finde rundt. Vi fik købt en retur billet til Giant Stadium, og spurgte en af de mange Giants fans hvilken Gate bussen ville gå fra. Busturen tog ca. 20 min, og vi fik et godt kig på Manhattan Skyline fra New Jersey.

Da vi ankom til parkeringspladsen ved stadium var der fyldt med fans der var i fuld gang med at drikke øl, grille og hygge sig. Dette kaldes for Tailgating. Vi gik lidt rundt og kiggede på de mange glade mennesker, og fik da købt hver vores på Giants cap. Vi fik skam også skrevet autograf på vores caps af Rodney Hampton, gammel kaptajn for Gaints. Men mon ikke vi lignede ret meget turister med hver vores splinter nye knald blå næsten ens cap :-D

Ca. 1.5 timer før kick-off gik vi ind på et næsten tomt stadion, udstyret med en Budweiser, en Pepsi og lidt popcorn. Stadion blev stille og roligt fyldt med tilskuere og kampen blev sparket i gang kl. 1300.



Det er stadig ikke lykkedes os at gennemskue reglerne helt, men det startede som en rigtig god kamp. Giants kom dog hurtigt bagefter og i 4. Quarter gik det helt galt. Vikings lavede 2 touchdowns i træk, hvilket betød at næsten alle forlod stadion i frustration før kampen var slut. Vi blev dog til den bitre ende.

Efter kampen kørte vi med bus tilbage til Manhattan. Her oplevede vi New York's trafik som man forventer det. Alt trafik stod helt stille ved indgangen til Lincoln Tunnel. Da vi stod af bussen besluttede vi os for at gå til Time Square, som ligger lige ved Busterminalen. Har var der mange mennesker på fortovet. Yellow Cabs (NY taxi) og politibiler fyldte vejen. Det er imponerende med alle de lysreklamer på Time Square. Næsten alle sammen er skærme så det hele er i konstant bevægelse. Vi måtte også en tur ind i M&M shoppen, hvor man finder alt muligt M&M gejl i 3 etager. Efter at have kigget lidt på menneskemylderet på Time Square besluttede vi at gå langs Broadway helt op til vore hostle. Det vil sige fra 42end Street til 101st Street, så det et godt stykke. Vi stoppede på vejen for at få os noget mad på en af de mange små caféer, hvor udvalget kan stille enhver tilfreds.



Tilbage på værelset hoppede vi i seng, med håbet om at radiatoren ville tage det lidt med ro denne nat. Det ville den dog ikke.. Men mon ikke vi vender os til den..?

I dag er det Jespers fødselsdag!
Hurra! Hurra! Hurra!
Han sikkert sig en gave får
som han har ønsket sig i år
og dejlig chokolade med donut til.

Hvor smiler han, hvor er han glad
Hurra! Hurra! Hurra!
Men denne dag er også rar,
for hjemme venter Stine
med dejlig chokolade med donut til.

Og når han hjem fra Danfoss går,
Hurra! Hurra! Hurra!
Så skal han hjem og hygge sig,
og hvem der kommer med som gæst,
får dejlig chokolade med donut til.

Til slut vi råber højt i kor.
Hurra! Hurra! Hurra!
Gid Jesper længe leve må
og sine ønsker opfyldt få -
og dejlig chokolade med donut til.

Så har jeg lige kørt Jesper på arbejde. Han møder kl. 7, så vi kører herfra 6:48. Så er der lige tid til at køre forbi tankstationen, hvor Jesper hver morgen har købt en kop kaffe. Fødselsdagsmorgenmaden blev udover kaffen også to donuts. Hvilken luksus morgen mad.. I går var vi i Wal Mart og bestille to kæmpe lagkager, som Jesper tager med ud på Danfoss i morgen. Så giver han lidt, både i forbindelse med sin fødselsdag og afsked. Jesper har nemlig sidste dag på Danfoss i morgen, da det torsdag er Thanksgiving. I aften tager vi ud og spiser på en japansk restaurant. Jesper har spist frokost der, med en fra Danfoss, og det skulle være virkelig godt. Er der ikke plads der, er Jespers andet ønske Hooters. Jeg håber lidt på den japanske.. :-p

Hvis der er nogle der har en fødselsdagshilsen.. Så smid en kommentar, hvis I kan finde ud af spamkoden, den er jo meget udfordrende :-D

Kærligst

Stine

Så er det vist ved at være tid til at få opdateret bloggen. Der er sket meget siden sidst.. Sidste søndag var vi en tur i Devils Lake State Park i Wisconsin. Rigtig flot park med stor sø i forgrunden (Devil Lake) med imponerende klippeformationer og skove omkring. Da vi kom til parken fandt vi ud af at det kostede 10$ og besøge den (omkring 53 DKR). Vi valgte derfor at køre videre, det var lige i overkanten. Eller det vil sige vi troede at vi ville kørte videre, men Jesper stoppede bilen. Han måtte da lige ud og se på et kort over området for at være sikker på at vi ikke gik glip af noget. Det så alligevel ret spændende ud og vi valgte at betale de 10$. Naturligvis skulle gå en spændende rute op på de stejle klipper. Sådan er det at være på rejse med vildmarksmanden, der i hver park vi besøger går og drømmer om at have sin tunge rygsæk på ryggen, og sit vandreudstyr. Der gik da heller ikke længe før det lykkedes os at komme væk fra stien, - vi må have misset en af afmærkningerne. Det vi gik på lignede sommetider en sti, og vi passerede også flere grupper der var i fuld gang med at rapelle ned af klipperne, så vi anede ikke uråd før stien helt forsvandt under tæppet af blade.

Så Jesper måtte efterlade Stine, og finde ud af hvilken vej, der kunne føre os videre. Vi fandt dog den rigtige sti, dejlig fin med asfalt, længere oppe af de stejle skråninger. Resten af turen gik det fint med at holde os til ruten. Selv vildmarksmanden var faktisk ved at syntes at det var lidt vildt på de glatte klipper..



På vej hjem kørte vi igennem Wisconsin Dell's, som er et kæmpe "turistområde" med utallige forlystelsesparker, vandland, hoteller og andre turistattraktioner. Det er dog uden for sæsonen, så de fleste af stederne havde lukket. Vi spiste frokost på en mexicansk restaurant med smuk udsigt over floden ved Wisconsins Dells.

Denne weekend startede vi med en gospel koncert i Cornado teateret her i Rockford. Teateret var virkelig imponerende. At byen Rockford, der ikke har ligefrem imponeret os, gemte på et smukt gammelt teater havde vi slet ikke forestillet os. Faktisk troede vi at teateret ligesom mange butikker var lukket. Desværre var der ikke så mange mennesker til koncerten. En fyldt koncertsal giver jo virkelig stemning. Men trods få publikum, må man virkelige sige at de der var der gik meget op i det. Der var flere der begyndte at vifte med armene, råbe, synge, danse og klappe i takt til den smukke sang. Det var en sjov oplevelse, selv om musikken til tider bar præg af at "The Migty Clouds of Joy" havde deres storhedstid for 30 år siden. Men den gamle forsanger kunne da mange sjove historier, men stemmen var ved at være væk.

På trods af at er kun var få tilskuere, mødte Rockford Police Departement op med to patruljevogne og betjente for at dirigere de, måske 30, biler ud af parkeringshuset. Måske der var pause i skyderierne på den anden side af floden. :-D

Lørdag var vi til julefrokost med "Test afdelingen" fra Danfoss. Det var rigtig hyggeligt, og alle var glade og i godt humør. Vi var på en italiensk restaurant. Italiensk med amerikansk inspiration! Retterne blev serveret med salat til forret. Vi havde knap nok opfattet at vi alle kunne spise af salaten (vi havde på forhånd bestilt kylling og regnede derfor med at vi ville få vores kylling) før vores tallerkner blev fjernet og en ny ret, pasta, kom ind. Til sidst fik vi serveret tallerkner kun med det kød vi havde bestilt. Som vi sad midt i den store portion kød var desserten serveret, og vi fik tilbud om bokse til resten af vores mad. Det var ikke lige til at følge helt med, men vi blev dejlig mætte. Det er dog svært at vende sig til at skulle spise så hurtigt, når man snakker og gerne vil nyde maden. Under middagen fik vi blandt andet en historie om hvordan parret, vi sad med, havde fejret deres bryllup. Viet i Las Vegas, og fanget i snestorm på vej hjem. Præcis som man forestiller sig et rigtigt amerikansk bryllup! Efter maden tog vi videre på bar.

Søndag sov vi længe efter julefesten. Vi ville dog have lidt ud af dagen, så vi kørte en tur ned til White Pine State Park. Det var en flot park, og vi fik gået en lang tur. På vej hjem kørte vi langs Rock River, som så vi har kørt ved så mange gang før. Det er en smuk køretur.
Lige ved Blackhawk statuen, som står på den anden side af floden, får vi øje på en stor fugl i toppen af et træ, langt væk. Jesper stopper bilen da han syntes at fuglen havde et hvidt hoved, kunne vi virkelig være så heldige at det var en havørn? Ja, sgu... Så lykkedes det alligevel at få set en vild havørn. Sejt!!
Det var lidt svært at få set ørnen ordentligt, da den var langt væk på den anden side af floden. Men et par billeder blev det til inden den fløj videre op af floden. Og vi kørte videre.



Lidt længere oppe af floden sidder der en havørn på vores side af floden, måske den samme. Jesper er lige ved at køre i grøften, da han vil parkere bilen omgående for at få et bedre kig på ørnen.
Det lykkedes da også at tage et par lidt bedre billeder denne gang, men den sad stadig højt i toppen af et træ. Lidt efter fløj den igen videre, samme retning som vi kørte, så vi rigtig kunne få set den i luften. Nice...

Billeder - Devils Lake, White Pine og Ørn.