Denne weekend startede tidligt for os, meget tidligt. Vi kørte fra Rockford lørdag klokken tre om natten, første stop var en Road Ranger, hvor vi købte en stor spand kaffe og et par Donuts.
Herefter kørte vi mod Chicago, denne gang for at nå et fly fra Chicago O'hare til Buffalo, New York.

Hele turen var bestilt på Cheaptickets.com, så det var utroligt nemt at arrangere turen. Vi valgte blot den ønskede flyafgang, bestilte parkering ved O'hare, hotel i Buffalo og bil-leje i samme omgang. Det er nu smart, også er det blot at printe fire papirer ud, og så er det styr på alt.

Første forhindring blev dog at finde det sted, lige syd for lufthavnen, hvor vi skulle parkere vores bil. På kørselsbeskrivelsen stod der at det lå lige ved Days in hotellet og vi kende adressen, så det kunne vel ikke være det store problem at finde. Vi fandt da også hurtigt vejen, hvor det skulle ligge. Vi kørte ind et sted, hvor der var parkering, men det var ikke det rigtige navn og der var ikke noget hotel Days in, så det kunne jo ikke være der. Vi kørte videre og fandt da endelig Days in hotellet, men igen parkering. Vi var inde og spørge i receptionen, men de kendte intet til det parkeringshus vi ledte efter. Videre til en tankstation der heller ikke kendte det. Vi fandt dog nogle vejnumre, og kunne derudfra guide os til parkeringshuset. Vi var i god tid, men alligevel endte det med at blive lidt spændende i forhold til tiden og om vi nåede vores fly. Det viste sig at være det første sted vi kørte ind, de havde bare ændret navn uden at ændre deres skilte, - det er jo rigtigt smart.

Parkeringen var "valet" parking, hvilket vil sige at man afleverer bilen incl. nøgler og får en lille kvittering på bilen, som så bliver kørt væk for at blive parkeret et andet sted.
Vi blev så kørt direkte til United Airlines terminal med en shuttle bus, og kom igennem en ret grundig sikkerhedskontrol inden vi fik lov at gå ombord på flyet til Buffalo. Blandt andet måtte vi også af med skoene. Vi blev dog forsinket ca. 20 min da vi i bogstaveligste forstand kom til at holde i kø til landingsbanen. Det er helt utroligt så mange fly det lander og letter fra O´hare lufthavn, det er et flot syn, men godt man ikke bor der. Da vi kørte til lufthavnen fløj et fly lige over hovederne på os.

Efter 1 time og 10 minutter i luften landede vi i Buffalo, i gråt vejr. Hvilket Stine selvfølgelig var klar over, og havde derfor planlagt at bruge lørdag på at tage til Toronto, Canada. Efter at have fået vores taske i lufthavnen, gik vi over for at få vores bil som vi havde lejet på forhånd. Vi fik en kæmpe bil med lædersæder og mange automatiske funktioner. Jesper skulle da også lige trykke på alle knapper før vi kørte. Efter et par underskrifter fik vi nøglerne, og kørte direkte mod Toronto.

Toronto var ved første øjekast blot som så mange andre nordamerikanske byer, ret kedelig uden andet liv en det der foregår inde i de meget store bygninger. Vi startede med at tage en tur op i verdens højeste bygning, CN Tower (553,33m), Canadas Wonder of the World.
Turen op forgik i elevator med glasside, så der var rig mulighed for højdeskræk. Man kommer dog ikke højere op end 342m, men udsigten er bestemt god alligevel. I en lille del af dækket har de lavet glasgulv, så man kan få fornøjelsen af at kigge direkte ned på gaden, imellem ens fødder.

Efter at have nydt udsigten fra CN Tower, gik vi en tur rundt om deres stadion, hvor folk var ved at gøre sig klar til Football kamp. I Canada gøres dette ved at spise en masse hotdogs, overalt i gaderne omkring stadionet var der hotdog boder.
Vi gik herfra ind til deres shopping område, hvor der var massere af mennesker på gaden og sjove butikker. Det lykkedes endnu engang Stine at spotte H&M poser hos de forbipasserende, så vi måtte naturligvis finde ud af hvor de kom fra. Toronto Downtown gemte på en fantastisk by med alt hvad man forestille sig. Så vores førstehåndsindtryk om en kedelig nordamerikansk by uden liv var ikke helt korrekt. Efter at have gået lidt rundt i gaderne i Toronto fandt vi tilbage til vores bil. Det var ved at blive mørkt og det var begyndt at regne, så vi valgte at se resten af byen fra bilen. Her kørte vi gennem deres "designer gade" og China town. Stine var dog lidt træt af at skulle køre forbi alle de fine butikker. Herefter fandt vi "QEW" som skulle føre os tilbage mod Buffalo og vores hotel.

Vi valgte at køre en tur forbi Niagara Falls på tilbagevejen for at se det om aftenen, hvor det er oplyst. Vi blev lidt overraskede over hvor meget "Tivoli" der er over området. Der er fyldt med hoteller, casioner og turist gejl. Men vandfaldet var imponerende, og virkelig flot med lys på. Det er slet ikke til at forestille sig hvilket syn det er, første gang man ser det. Efter at have taget et par billeder af vandfaldet, hvilket ikke er helt nemt når det er mørkt, kørte vi tilbage til USA. Ved grænsen blev vi igen spurt om en masse spørgsmål, de amerikanske grænsevagter virker ret grunding og har nogle "tricky" spørgemetoder. Men vi kom dog over grænsen uden de store problemer.

Igen havde vi lidt problemer med at finde vej. Ifølge hotellets hjemmeside skulle hotellet være meget nemt at finde, fordi det lå lige ved afkørslen på motorvejen. Derfor havde vi ikke fået lavet os en detaljeret beskrivelse fra google maps. Men uden kort og i mørke er det ikke nemt at lokalisere sig et sted man kun lige er kørt igennem. Så det blev en rundtur i Buffalo på over en time, før vi endelig fandt den rigtige afkørsel. Dog var skiltningen dårlig ved afkørslen, så vi fik os lige en ekstra tur. Når man har været i gang i tæt på 20 timer, er det ikke lige det man har brug for. Men vi grinede da lidt af os selv, og var lidt trætte af, at vi ikke havde fået anskaffet os den ellers billige GPS man kunne leje i udlejningsselskabet, - det skal jo ikke være nemt det hele.

Søndag var det igen tidligt op for at få en hel dag ved Niagara Falls. Området omkring vandfaldet er ret fladt, og fra vandfaldet er det en meget tydelig "tåge" som stiger et godt stykke op i luften, så vandfaldet kan ses på ret lang afstand. Vi valgte at parkere på den amerikanske side, og gå over broen til Canada. Først så vi den del af vandfaldet der hedder "American Fall". Der er bygget en stor platform, så man kan se vandfaldet fra en lidt bedre vinkel.

Herfra gik vi over på den anden side af kløften, til Canada. Da vi havde sprunget morgenmaden over, fik vi tidlig frokost på en lille restaurant hvorfra man kunne se begge vandfald.

Hestesko vandfaldet, som er det mest kendte af de to vandfald som udgør Niagara Falls er imponerende. Vandet styrter ned af et hesteskoformet vandfald, fra bunden kommer der en kæmpe sky af tåge. Er man tæt ved vandfaldet kan man nemt få en omgang "regn" i hovedet, hvis vinden vender.

Der er et hav at muligheder for at opleve vandfaldet, og mange der gerne vil tjene penge på det.
Alt fra helikopter turer, båd turer og endog er der en tunnel bag vandfaldet. Den mest berømte er nok "Maid of the Mist" som sejler helt tæt på vandfaldet. Men disse både havde desværre lukket for sæsonen. Så vi valgte i "Journet behind the Fall" hvor man kommer ned i nogle gange bag vandfaldet, og ser det "indefra". Man får også mulighed for at komme ud på en platform lige ved siden af vandfaldet og se det på tæt hold. Her er det god mulighed for at blive våd, hvilket et billede af Stine er et godt eksempel på.

Efter at have set hestesko vandfaldet fra den Canadiske side, gik turen igen tilbage til USA for, at se det fra den amerikanske side også. Her går man ud på en ø, som ligger midt i floden, og adskiller de to vandfald, Goat Island. Hestesko vandfaldet er næsten mere imponerende fra denne side da man bedre kan se formen, som er lidt skjult fra Canada siden pga. tågen. Træerne på Goat Island var også rigtig flotte, med efterårs farver.

Vi var også inde og se en IMAX film om vandfaldet, hvor man får gennemgået historien om vandfaldet. Hvilket var meget interessant. Der er bla. en gammel dame som har taget turen ned over vandfaldet, i en tønde sammen med sin kat i håb om berømmelse. Hun overlevede, men dødede ligesom mange andre der har forsøgt at tjene penge på Niagara, i dyb fattigdom. En dreng har også overlevet at styrte ned af vandfaldet blot med en redningsvest, da hans båd kæntrede.

Klokken fem forlod vi Niagara Falls, da vi skulle nå vores fly klokken syv. Flyveturen hjem var rigtig flot, vejret var helt klart. Vi fløj over et oplyst Niagara Falls og Toronto, - en god afslutning. Da vi landede i Chicago O'hare fandt vi shuttle bussen til parkeringshuset, og fik nøglerne til vores bil. Klokken 22 søndag aften var vi igen "hjemme" på værelset i Rockford. Efter en virkelig fantastisk weekend med mange oplevelser.

Toronto og Niagara Falls

Fredag aften var vi ude for at se en Football kamp på en High School, som ligger på den vej hvor vi bor. Kampen startede kl. 19, og vi fandt en plads på tribunen. Det går ikke stille af sig når de spiller sådan en kamp, der er både cheerleaders, maskot og skoleband til at underholde de fremmødte.

Kampen startede med en fælles bøn, da det er en kristen High School. Efter bønnen blev nationalsangen sunget, og kampen kunne begynde.
Med alt udstyret på, var det ikke nemt at se at det var drenge på 8 til 12 år der spillede, som i nok kan se på billederne.
Det var hundekolde og blæsende i fredags, så vi tog hjem ret tidligt. Så det var ikke meget af kampen vi fik set, desværre. Men vi må se en kamp en anden aften hvor vejret er lidt bedre.

Lørdag kørte vi en tur mod Savanna ved Mississippi floden. Efter Savanna kørte vi videre til Maquoketa Caves State Park i staten Iowa, hvor der skulle være nogle flotte caves og natur. Da vi kom til parken gik der en masse amerikanere rundt med hjelme, pandelygter og knæbeskyttere. Vi tænkte at det var lige overdrevet nok, for at se et par huler, -de skøre amerikanere.



..eller måske ikke så skøre endda. Vi skulle ikke mange meter ind i parken før vi vendte om, for at køre til nærmeste byggemarked for at købe et par lommelygter. Udstyret med lommelygter begav vi os ind i den første cave, "Dance hall", som var en stor hule med en anlagt sti. Vi gik ret langt ind i hulen, vi fulgte nogle andre, og til sidst kunne vi se lys i den anden ende. Her kunne man gå op af en trappe, eller fortsætte. Vi valgte at forsætte til en anden udgang. Her kom vi ud på nogle flotte stier, som førte os forbi nogle flere mindre huler. Det var her vi skulle have brugt noget gammelt tøj, hjelm og knæbeskyttere. Man kunne kravle ret langt ind i flere af hulerne, men vi måtte nøjes med at gå så langt ind vi kunne uden at blive for beskidte, desværre..

Skoven omkring hulerne havde nogle rigtig flotte farver, da efteråret for alvor har sat ind.
Vi gik en lang tur i stisystemet og var inde i en del af hulerne. Mange af dem skulle man mave sig ind i, så igen måtte vi give fortabt og gå videre.

Hjemturen til Rockford gik via to afmærkede ruter, den ene langs Mississippi floden, den anden en historisk rute langs Rock River. Turen førte os igennem byen Dixon, hvor Ronald Reagan boede som barn. Da vi kom til at køre lidt for langt, kom vi forbi huset hvor han boede.

Det har været rigtig dejligt vejr denne weekend, så det gjorde vores tur i går fantastisk. I dag har det været næsten 30 grader. Det er sjovt som temperaturen svinger herovre. Hele ugen har det været omkring 10-15 grader og meget koldt!

I dag, søndag, har vi slappet af, det trængte vi til. Da vi har været igang siden vi kom. Jesper fik også mulighed for at sove længe.. Vi har dog været ude at kigge lidt i butikker og handlet ind til frikadeller og kartoffelsalat.

Vi skal ud til en fra Danfoss i morgen, mandag. Hver 4. mandag holder de noget fællesspisning med deres "gruppe" fra kirken. Alle tager lidt mad med, så vi har valgt at lave frikadeller og kartoffelsalat. Så de kan smage noget rigtig dansk. Stine har derfor stået hele aftenen og lavet frikadeller, de blev rigtig gode. Vi har lige fået nogle til aftensmad.

Efter maden plejer de at studere biblen sammen, så det bliver spændende om vi vender hjem til Danmark som missionærer.

Se billeder fra weekenden